Troels Bent Hansen

IT-konsulent

Accuro er et af de få konsulenthuse, som virkelig sætter sig ind i, hvad en opgave går ud på, inden de starter søgeprocessen op efter det bedste kompetencematch. Det er en kvalitet, som jeg har stor respekt for.

Tillid og faglig stolthed er de ord, som oftest dukker op hos mig, når jeg omtaler Accuro.

– Accuro optræder ikke bare som ethvert andet freelancebureau. De er fagligt – modsat en del andre konsulenthuse – meget velfunderede indenfor deres felt. Det er mit indtryk, at de åbent og oprigtigt interesserer sig for deres freelancekonsulenter både fagligt og menneskeligt og er fokuserede på at skabe det bedst mulige match mellem kundens behov og de kvalifikationer, som deres freelancekonsulenter besidder.

Grundighed skaber tillid

– Det er også mit klare indtryk, at Accuro sætter sig godt ind i kundernes opgaver, inden at de byder ind med kandidater til et job. De bruger energi og tid på at grave sig ned i, hvad en opgave går ud på, og hvad kunden rent faktisk vil have løst. Først derefter går de på jagt efter de freelancekonsulenter, der efter deres vurdering matcher kundens behov. Svend Ørum, Accuros direktør, har forklaret, at deres holdning er, at de kun vil have gode skudsmål. Deres konsulenter er både deres kunder og deres ambassadører. Det er derfor, at de bruger tid på at forberede sig grundigt, inden de sætter nye skibe i søen. Det synes jeg er fint og flot. Netop i den her branche. Det skaber tillid hos mig.

En særlig respektfuld virksomhedskultur

– Faglig stolthed fylder meget hos Accuro. Det er en anden af de kvaliteter, som jeg værdsætter hos dem. Det faglige og menneskelige kommer før timeprisen. Selvfølgelig skal prisen være i orden og i balance med jobbet, men det er ikke det første, der bliver spurgt ind til. Derimod handler det ud over ens spidskompetencer mere om ens samlede kvalifikationer og forståelsen for kundens behov. Og så handler det om hvor meget erhvervserfaring, man har til at kunne indgå i samarbejdsprocesserne. Alt sammen for at kunne præ-kvalitetssikre opgaveløsningen overfor kunden. Det er en særlig virksomhedskultur og et fagligt engagement, som jeg ikke har mødt hos noget andet konsulenthus tidligere. Det har jeg virkelig respekt for.

CEO & Owner

Svend Ørum

sgo@accuro.dk
(+45) 4097 2064

CEO & Owner

Svend Ørum

sgo@accuro.dk
(+45) 4097 2064