Historien om os

Vi er et SAP- og IT-konsulenthus, der formidler senior SAP- og IT-konsulenter til projekter og stillinger hos vores kunder.

I Accuro er vi stolte af at være både kunders og konsulenters rekrutteringspartner på SAP og IT, og vi ønsker at fastholde vores position som førende konsulenthus i branchen.

Vi vil lære jer at kende

For vores kunder betyder det, at vi vil forstå ånden i lige netop din virksomhed – den særlige kultur, som definerer jer. Derfor vil I opleve, at vi er onsite, og at vi kommer til at snakkes en hel del ved, så vi er klædt godt på til at finde lige netop den kandidat, der matcher jeres virksomhed bedst.

For vores konsulenter betyder det, at vi er i løbende kontakt – både når du er placeret på et projekt, men også når du ikke er. Vi ser og forstår dit talent, og er omhyggelige, når vi udvælger projekter, som er relevante for dig.

Vores værdier

Vi synes selv, at vi har et utrolig godt navn. Accuro er latinsk og betyder at tage vare på og at handle med omhu. Begge værdier, som cementerer hele vores måde at arbejde på, samt den måde vi behandler både kunder og konsulenter på.

Vi er nemlig i øjenhøjde, ligefremme, omhyggelige og nære. Hos os er der let til latter og højt til loftet, og det er der også i vores kontakt med vores kunder og konsulenter.

Vores værdier afspejles også i vores logo, hvor o’et både symboliserer en skydeskive, som jo refererer til, at vi rammer plet hver gang vi rekrutterer. Samtidig symboliserer o’et det nærhedsbegreb, som er unikt for Accuro – nemlig, at vi tager vare på vores professionelle relationer, både på kunder og konsulenter.

Accuro er nemlig meget mere end et bindeled mellem projekter og kandidater. Vi er kunder og konsulenters SAP og IT-rekrutteringspartner - dét er vi stolte af, og dét forpligter.

Historien

1. september 2003 stiftede Svend Ørum Accuro. Dengang et SAP-hus med fastansatte SAP-konsulenter, som blev placeret på projekter hos kunder, primært i Danmark og i Skandinavien. Hovedfokus var på SAP FICO, altså på finans og controlling samt ledelsesrapportering og projektledelse. Dengang havde Accuro hovedsæde i Sluseholmen i København samt en afdeling i Kolding. I april 2009 bestod holdet af 15 fastansatte SAP-konsulenter og 3 partnere, der alle havde virkelig travlt.

Som alle andre brancher blev også SAP- og IT-branchen ramt af krisen i 2009. Den kom som et lyn fra en klar himmel, og travlheden gik pludselig i stå. Projekter, som ellers skulle til at starte op, blev udskudt flere gange for efterfølgende at blive aflyst. I Accuro måtte vi nedruste og gå nye veje.

I 2010 lykkedes det Svend Ørum og team-Accuro at placere seks freelancekonsulenter hos Rockwool. Dét blev startskuddet til Accuro, som de fleste kender os – nemlig som formidler af freelancekonsulenter. I 2013 rykkede vi til Frederiksberg, og frem til 2015 var hovedfokus på SAP.

I 2015 begyndte vi at åbne op for formidling af IT-konsulenter, som i dag udgør halvdelen af vores forretning. Herfra tog det fart, og vi blev kåret Børsen Gazelle i 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018.

I dag består Accuro af et hold af dedikerede medarbejdere, som hver især brænder for deres felt. Med stort personligt engagement gør de hver især en forskel for både kunder og konsulenter. I 2018 gik vi i luften med en ny forretningsstrategi og nye services, og i dag tilbyder vores kunder og konsulenter én indgang til en fuld palet af rekrutteringsservices – fra Freelance til Search & Selection over Nearshoring. Vi er utrolig stolte af at være kunder og konsulenters SAP og IT Rekrutteringspartner, og vi arbejder hver dag for at leve op til netop den forpligtelse.

Svend Ørum, CEO & Owner

Man kan næsten ikke tænke Accuro uden samtidig at tænke Svend Ørum, for de to hænger uløseligt sammen.

Svend er direktør og ejer af Accuro, som han stiftede i 2003. Han har over 22 års erfaring inden for SAP, hvor han har fungeret som specialist inden for SAP FICO samt løsningsarkitekt på større økonomi- og logistikprojekter.

Svends referenceliste på SAP-projekter er stor, og han har undervist i SAP i både Skandinavien og Europa. I årenes løb har Svend opbygget et omfattende netværk af SAP- og IT-konsulenter samt virksomheder, der efterspørger SAP- og IT-rådgivning.

For både kunder og konsulenter er Svend en betroet og loyal sparrings- og samarbejdspartner.

Svend har en baggrund som civilingeniør fra Aalborg Universitet (M.Sc. Cand. Polyt. in Management systems – Industrial Production and Management). Før det arbejdede Svend som Mainframe-udvikler.

På kontoret er Svend kendt for sin smittende og varme latter og sit altid gode humør.

Mød vores medarbejdere

Svend Ørum

CEO & Owner

sgo@accuro.dk
(+45) 4097 2064

Abeer Almas

Senior Recruitment Manager,
Freelance

aba@accuro.dk
(+45) 5230 6513

Vi har bl.a. formidlet konsulenter til –