Henrik Liliendahl

Senior Konsulent & CEO, Liliendahl.com

Der er mange gode IT-konsulenthuse i Danmark, men Accuro har et særligt blik for at holde kundens forretningsmæssige mål for øje. De går et spadestik dybere for at sikre kunden den rigtige løsning og til alles bedste.

FreTakeda Pharma vælger seniorkonsulent, Henrik Liliendahl til at løse en stor SAP MDM-opgave. Accuro formidlede kontakten hurtigt og effektivt.

Henrik Liliendahl driver sin egen konsulentvirksomhed Liliendahl.com sideløbende med, at han påtager sig freelanceopgaver igennem hans netværk, herunder Accuro.

– Accuro lægger vægt på at de specialister, som de anbefaler til deres kunder, kan levere værdiskabende løsninger, der fokuserer på kundens behov. Det er en grundlæggende holdning, som jeg deler med Accuro og praktiserer uanset en opgaves natur og størrelse. Jeg synes, at det er spændende at kunne se de forretningsmæssige udfordringer og finde løsninger med respekt for det IT-landskab, der er foran én.

– Når man hyres ind som specialist til en virksomhed som Takeda Pharma, er det selvfølgelig vigtigt at løse opgaven perfekt på det tekniske plan. Men jeg er også helt på linje med Accuros holdning om vigtigheden af at kunne se fremtidige udviklingsmuligheder og for den sags skyld også problematikker og så levere en løsning, der holder kundens forretningsmæssige mål for øje. Altså skabe merværdi for kunden. Det lykkedes perfekt i samarbejdet med Takeda Pharma, hvilket resulterede i, at min kontrakt blev forlænget ad flere omgange.

Det personlige engagement i samarbejdet

– Accuro er yderst professionelle, men de har samtidig en meget personlig samarbejdsform. Og det kan jeg godt lide. Jeg oplever Accuro som et bureau, der har begge ben på jorden, og som er engagerede og interesserer sig for deres freelancekonsulenter. Jeg har et klart indtryk af, at Accuro også bruger meget energi på at screene og matche opgaver til deres freelancekonsulenter, der er faglig interessante og udfordrende, og som dermed passer til konsulenternes spidskompetencer. For mit vedkommende matchede opgaven og mine kompetencer 100%. Og så er Accuros folk SAP-specialister og kan deres kram, og det er bestemt stimulerende for mig som konsulent. På den bløde side er Accuro gode til at holde kontakten – også efter at en opgave er afsluttet. Der er mange i rekrutteringsbranchen, der bare forsvinder, når opgaven er løst, så det er en fornøjelse, at Accuro holder forbindelsen vedlige.

– Der er ingen tvivl om, at det betyder meget, at man som freelancekonsulent føler sig hørt og set og på hold med bureauet, og det har gjort indtryk på mig at opleve Accuros konsulenters vilje til at løse en situation til alles bedste. Både kunden, freelancekonsulenten og mellempartneren. Det betyder meget for mit engagement den anden vej.

– Der er mange bureauer derude, og jeg håber, at Accuro bliver ved med at holder deres faglige fane ligeså højt i fremtiden.