Jørgen Brøndum - Ekstern Programleder - Accuro.dk
17792
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-17792,page-child,parent-pageid-15970,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1200,qode-theme-ver-11.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

Jørgen Brøndum valgte som Ekstern Programleder i Københavns Kommune at skifte det gamle hold af konsulenter ud med et stærkt team på fire eksterne konsulenter fra Accuro.

Jørgen Brøndum driver sin egen virksomhed, Delta Management Network, hvor han er Senior Advisor og Program Manager. Jørgen er specialist i organisatorisk implementering af ERP-systemer, og en af hans særlige styrker er den overordnede forandringsledelse.

En spændende opgave
– Jeg blev projektansat som ekstern programleder i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning i efteråret 2017 i forbindelse med færdiggørelse af en omfattende SAP-implementering. Systemet binder indkøb, vedligehold og fælles serviceområder inden for kommunen sammen. Jeg havde det overordnede ansvar for at fuldføre de igangværende planer med en stram deadline til udgangen af 2018. Leveringstiden var aftalt til 12 måneder, men projektet blev afsluttet succesfuldt på den halve tid med et team af fire seniorkonsulenter fra Accuro.

– På grund af projektets økonomi og tidshorisont valgte jeg ved årsskiftet at sætte et nyt freelance-team til opgaven. Jeg henvendte mig til Accuro, der har stærke senior SAP-profiler og som lægger vægt på, at deres freelancekonsulenter ikke alene kan levere løsninger, der fokuserer på kundens behov, men også ser fremtidige udviklingsmuligheder og problematikker, der holder kundens forretningsmæssige mål for øje.

– For mig var det altafgørende at få sammensat et team, som hurtigt kunne se de tekniske udfordringer og finde løsninger med respekt for kommunens samlede IT-landskab. Det lykkedes over al forventning.

De rigtige folk ombord
– Beslutningen om at vælge freelancekonsulenter fra Accuro var helt rigtig. Accuro anviste med meget kort varsel fire perfekte profiler i henhold til mine ønsker og kriterier. Det var en fornøjelse at arbejde med så kompetente folk på holdet. Og det var især en fornøjelse, at vi allerede efter seks måneder kunne melde opgaven færdig – vel og mærke inden for budgettet.

Ovenstående tekster og billeder må på ingen måde og under nogen form gengives, kopieres eller distribueres uden oprethavers udtrykkelige skriftlige samtykke.   © Accuro ApS 2018