Vil du være del af et stærkt team indenfor SAP FICO i en konsulentvirksomhed, som oplever stor efterspørgsel. Vægter du Work-Life balance højt, og kan se dig selv i en organisation, hvor den faglige og sociale kultur er i højsæde?

Accuro søger på vegne af Approxima en passioneret og forretningsorienteret SAP FICO konsulent.

Om Approxima

Approxima blev grundlagt i 2014 og implementerer, supporterer og rådgiver indenfor SAP. Det er en dansk SAP konsulentvirksomhed med 20 medarbejdere og base centralt i Kongens Lyngby. De oplever stor efterspørgsel indenfor S/4 HANA Finance specielt fra deres kunder indenfor Energi & Forsyning samt den Offentlige sektor.

Der er en bredspektret tilgang til opgaveløsningen, hvor man forholder sig til udfordringer både på den korte bane men også på længere sigt. Hos Approxima bliver du en del af A-holdet og vil sammen med andre nøglepersoner få løsningerne til at ske.

Om Jobbet

Som Senior SAP FICO specialist, vil du blive del at et erfarent SAP team på 15 konsulenter, hvoraf FICO teamet udgør 5 konsulenter. Du får rig mulighed for at udfordre dig selv og dine kompetencer gennem spændende opgaver hos eksisterende og nye kunder samt videreuddannelse. Approxima har en bred vifte af opgaver og projekter i gang og mange i pipelinen, så du kommer til at trække i arbejdstøjet med det samme. Der er i øjeblikket et stærkt fokus på optimering inden for økonomi området samt debitorstyring. 

Hvem er du fagligt?

  • Du har mindst 5 års erfaring indenfor SAP FICO og har tyngde og lyst til Finansdelen
  • Du kan afdække en kundes processer, formalisere og konkretisere dem, samt omsætte disse til værdiskabende SAP løsninger ud fra Best Practice?
  • Du har teknisk forståelse/indsigt og gerne erfaring med debugging i SAP
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk

Hvem er du som person?

  • Du trives med ansvar og motiveres af mål
  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Du kan kommunikere på alle niveauer
  • Du har allerede erfaring som konsulent eller du kommer fra en intern stilling og har modet og lysten til at afprøve konsulenttilværelsen.

Det vægter positivt, hvis du har

  • en uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi, hvilket betyder at du har indgående kendskab til forretningsprocesserne i en økonomifunktion.
  • erfaring med SAP FI-CA, PS-CD eller FS-CD
  • erfaring med S/4 HANA Finance
  • erfaring fra Energi & Forsyning, den Offentlig sektor, Transport sektoren eller Pharma
  • erfaring med Bankopsætning i SAP

Din rolle vil være at

• Optimere og udvikle løsningsdesign samt arbejde med SAP FICO forretningsprocesser.
• Kontakt og dialog med Approximas kunder samt forretningen
• Opsætning og customisering, således at løsningerne understøtter kundernes forretningsprocesser

• Optimere og videreudvikle datamodeller 
• Skrive specifikationer og dokumentation
• Teste og validere løsninger
• Konvertering af data

Vi tilbyder
Et alsidigt job, med fokus på karriere samt faglig og personlig udvikling.
Der er en attraktiv lønpakke baseret på en fast løn, en trinvis bonus ordning samt pension. Alle medarbejdere i Approxima er desuden dækket af en sundhedssikring, sygdomsforsikring samt gruppelivsforsikring. 

 

Praktisk
E
r du klar til at tage næste skridt i karrieren og blive en del af et team bestående af ildsjæle? Så send din ansøgning og dit CV til sgo@accuro.dk hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CEO, Svend Ørum på +45 4097 2064 eller sgo@accuro.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Accuro

Accuro er et dansk SAP- og IT-konsulenthus med speciale i rekruttering af særdeles erfarne konsulenter. Vores forretning er bygget på kerneværdierne; ”Engagement, omhu, kvalitet og leveringssikkerhed – hver eneste gang!”

 

Del opgave:
CEO & Owner

Svend Ørum

sgo@accuro.dk
(+45) 4097 2064

Del opgave:
CEO & Owner

Svend Ørum

sgo@accuro.dk
(+45) 4097 2064