Accuro søger på vegne af 2BM en passioneret og forretningsorienteret Digitaliseringschef.

Som ny Digitaliseringschef skal du stå i spidsen for 2BMs digitaliseringsteam. Du skal videreføre og udvikle strategien samt forbedre de eksisterende løsninger. Da SAP er udgangspunktet for 2BMs rådgivning og udvikling, må ord som S/4 HANA, Leonardo og Fiori ikke være fremmedord for dig, ligesom Internet of Things (IoT), Maschine Learning og Robotic Process Automation (RPA) er en del af dit naturlige ordforråd. 

2BM har en lang række digitaliseringsprojekter i gang og mange i pipelinen, så du kommer til at trække i arbejdstøjet med det samme.

 

Om 2BM

2BM blev grundlagt i år 2000, og med 80 ansatte er de i dag en af Danmarks og Nordens ledende konsulent- og udviklingshuse inden for SAP og IT. 2BM hjælper kunderne med at få et realistisk indblik i, hvilke teknologier de kan benytte for at omstille sig til fremtidens markedsvilkår.

Siden år 2000 har 2BM arbejdet målrettet på at udvikle digitale løsninger til gavn for såvel virksomheder som brugere. Digitalisering har været et væsentligt og højtprioriteret forretningsområde for 2BM i flere år, ligesom 2BM har rådgivet om løsninger til at opbygge, skabe og modulere nye digitaliseringsværktøjer. Et arbejde, der bl.a. har bidraget til, at højtprofilerede virksomheder og organisationer arbejder sammenhængende og effektivt med en moderne og brugerfokuseret opgaveløsning.

2BM har et vedvarende fokus på digital tilgængelighed for brugere via intuitive og brugervenlige løsninger samt en høj datasikkerhed. Digitalisering tænkes bredt og ud fra et ønske om at indsamle viden om en ny virkelighed med Cloud-integrationer, som skal understøtte de oplevede, fragmenterede løsninger, som mange virksomheder i dag efterspørger.

 I projektsammenhæng arbejdes agilt, og Design Thinking er den foretrukne metode til at skabe en projektmodulering.

 

Dine faglige kompetencer

Du har en relevant uddannelse som datamatiker, datalog, datateknikker, ingeniør eller noget, der ligner, eller også har du praktisk erfaring og kompetenceniveau, der matcher dette. Du motiveres af nye opgaver og forandringer, du er selvfølgelig interesseret i ny teknologi, og så går du højt op i, hvordan teknologi bedst anvendes til at understøtte dine kunder i at levere på deres strategi.  Som Digitaliseringschef skal du sikre, at 2BM er på forkant med fremtidens krav til digital opgaveløsning.

Du har en god forretnings- og organisationsforståelse, er på forkant med trends, og så er du i stand til at omsætte din viden til strategiske og operationelle initiativer. Du sætter retningen og følger op på aftalte leverancer i forhold til både udvikling og drift hos et større team af medarbejdere.

Du er en dygtig teamleder, og du motiveres af at skabe et godt hold, som du understøtter, når de arbejder for og med resten af organisationen.

Det vigtigste er dog, at du har en positiv og konstruktiv indstilling til de konstante forandringer, som en moderne IT-organisation står over for.

 

Om rollen

Du indgår i virksomhedens ledergruppe, som konsoliderer forretningsplaner samt understøtter de tværorganisatoriske mål. Du får mulighed for at prøve dig selv af på højeste niveau, når du rådgiver højtprofilerede virksomheder i hele Danmark om forretningsudvikling gennem digitale løsninger. Du bliver chef for et dedikeret og unikt team, der forstår at skabe enestående løsninger.

Det er din rolle – enten selvstændigt eller som en del af et team – at afdække virksomhedernes behov og rådgive dem omkring den bedst mulige løsning fra start og hele vejen til implementering. Det indebærer:

  • – tilbudsskrivning i samarbejde med salgsafdelingen
  • – planlægning og udførelse af workshops hos kunden, hvor behov og muligheder afdækkes
  • – præsentation og udvælgelse af de rette løsninger i samarbejde med kunden 
  • – sikring af høj kundetilfredshed og opfølgning.

 

Du vil sidde sammen med dygtige og erfarne kolleger, der altid kan hjælpe dig, og som står til rådighed for kompetent sparring.

Er du klar til at tage næste skridt i karrieren og blive en del af et team bestående af ildsjæle? Så send din ansøgning og dit CV til recruit@accuro.dk hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Senior Recruitment Specialist Finlay Napier på +45 5230 6940 eller fna@accuro.dk.

 Vi ser frem til at høre fra dig.

Del opgave:
Senior Recruitment Specialist

Finlay Napier

fna@accuro.dk
(+45) 5230 6940

Del opgave:
Senior Recruitment Specialist

Finlay Napier

fna@accuro.dk
(+45) 5230 6940