Karsten Svendsen, IT-projektleder hos Wavin Danmark, stod overfor at skulle gennemføre en krævende udrulningsopgave af en fast SAP-template fra Wavins hovedkoncern i Holland til virksomhedens skandinaviske afdelinger. Via samarbejde med senior IT-konsulenter fra Accuro lykkedes det at binde projektet sammen på alle niveauer.

- Som IT-projektleder har man et stort ansvar for at sætte de rigtige teams til hver enkelt projektopgave. I Wavin har vi altid brugt freelancefolk fra større IT konsulenthuse, men lige præcis på dette SAP-udrulningsprojekt var der ingen af vores faste bureauer, som kunne rådgive os om hvilke specialister, vi havde brug for.

- Vi stod overfor en kompliceret udrulningsopgave, hvor alt på forhånd var skema- og budgetlagt, og hvor deadlinen var fastlagt. Derfor entrerede jeg med Accuro, til indledningsvis at definere det samlede projekt, så vi efterfølgende kunne afgøre hvilke konsulenttyper, som skulle indgå på holdet for, at vi kunne bemande Wavins udrulningsprojekt effektivt i Danmark, Norge og Sverige.

Den store udfordring
- Det var en teknisk og kreativ udfordring at skulle arbejde inden for rammerne af en fast ældre SAP-template udviklet til Wavins hovedkoncern, der oprindelig er lavet uden hensynstagen til en senere international udrulning. Men det var måske en endnu større opgave at skabe en succesfuld udrulningsproces under hensyntagen til, at de forskellige landes forretningsmodeller og way-to-market og produktion ikke nødvendigvis passede overens med koncerntemplaten.
- På det menneskelige plan var det også en balancegang at bringe freelance IT-specialister ind med friske øjne, ny viden og en helt nytænkt løsningspalet og så få Wavin koncernens SAP-udrulningsteam - hvis mål var at implementere det system, som de selv havde udviklet - til at samarbejde effektivt. To forskellige kulturer med forskellige målsætninger. Det stillede store krav til vores freelancekonsulenters evner til at skulle samarbejde inden for det muliges kunst frem for frit at kunne udvikle ud-ad-boksen-løsninger, men det lykkedes rigtig godt.

Forretningsforståelse og højt kvalitetsniveau
- Accuros freelancekonsulenter trådte ind på en arena, hvor de principielt skulle kunne dække hele den bredde, som projektet omfattede samtidig med, at de skulle være SAP-specialister. Det var gode folk, og de formåede faktisk at hoppe på et onboarding projekt og i løbet af få uger at kunne overskue udrulningsprocessen og succesfuldt binde vores forretningmodel sammen med hovedkoncernens, samtidig med at de forstod at skabe et godt samarbejdsgrundlag.

- For mig var det ikke kun vigtigt, at Accuros freelancekonsulenter var erfarne og hurtigt kunne sætte sig ind i forretningsmodellen og bidrage med et nyt syn på løsningsmulighederne - et tredje blik - i forhold til vores forretningsbehov og Wavins koncerntemplate. Det var også vigtigt, at der i processen blev skabt en reel værditilførsel til forretningen i forbindelse med den samlede udrulning. Det formåede Accuros freelancespecialister på alle punkter at leve op til.

Ovenstående tekster og billeder må på ingen måde og under nogen form gengives, kopieres eller distribueres uden opretshavers udtrykkelige skriftlige samtykke.   © Accuro ApS 2015

 

 

 


ACCURO ApS  -  H C ØRSTEDS VEJ 50C  -  1879 FREDERIKSBERG C  -  TELEFON  +45 40 97 20 64         LinkedIn Logo