Wavin Danmark - der er en del af Wavin-koncernen i Holland, Europas førende leverandør af plastrørsystemer til afløbs-, vand- og VVS-sektoren - har stået for udrulning af koncernens hollandsk udviklede SAP system-template i Danmark, Norge og Sverige.

Opgaven var både tidsafgrænset og skema- og budgetlagt fra starten af. Derfor valgte styregruppen at samle et team af freelance SAP-specialister, der i samarbejde med koncernens faste hollandske IT-crew skulle lande opgaven.

Freelancekonsulenter af høj kvalitet og med bred erfaring
- Prisen for SAP-specialister er mere eller mindre ens over hele linjen. Derfor er det enormt vigtigt, at de freelancekonsulenter, vi får ind, er de rigtige, og at de kan deres metier.

- Vi har gennem tiden haft konsulentfirmaer inde over forskellige opgaver og har undervejs oplevet, at vi desværre har måtte udskifte de freelancekonsulenter, vi startede op med. Det er uheldigt, og koster både tid og penge. Derfor er det vigtigt, at man kan stole på, at de freelancefolk, som konsulentbureauerne byder ind med, er trykprøvet, og at bureauerne står inde for deres valg.

- Til denne opgave valgte vi freelancespecialister fra Accuro. Vi fik senior SAP-konsulenter af en meget høj kvalitet, og det var ikke nødvendigt med udskiftninger i det team, der blev udvalgt. Accuro forstod vores behov og stillede hurtigt med de helt rigtige profiler. Det gav lige fra starten af tillid til, at kvaliteten var i orden, og at opgaven kunne løses indenfor tidsrammen.

- Det er alfa omega for os som ikke kyndig SAP-virksomhed at få freelancekonsulenter ind, som er specialister indenfor deres område. Historisk set er vi en forholdsvis tung virksomhed med en meget forskellig medarbejderskare. Ingen er udvalgt til at implementere ERP-systemer - vi er en driftsorganisation - og det har været en af de største udfordringer. Derfor er det ekstraordinært vigtigt, at vi får SAP-specialister ind, der er projektfokuserede og projektrelaterede og vant til at drive projekter.

Godt samspil og forretningsforståelse
- Det er også vigtigt, at specialisterne har respekt for den virksomhedskultur, vi har som del af en stor international koncern. Det har også stor betydning, at freelancespecialisterne forstår at være et link mellem koncern-IT-funktionen og den lokal driftsorganisation - og at de formår at indgå i dette samspil.

- Det har ikke været en nem opgave, men jeg synes, at Accuros freelancekonsulenter har gjort det meget loyalt. De har hele tiden forsøgt at få det optimale ud af den løsning, der var lagt frem og den template, som man fra koncernens side har valgt at gå med. Så deres opgave har været at tilpasse de danske behov til systemet.

- Det er klart, at det kræver overblik og forretningsforståelse at samarbejde med på den ene side det IT-team, der kommer fra Wavin-koncernen, og på den anden side at opfylde vores lokale driftsfolks ønsker for det færdigudrullede system. Hollænderne har været meget inde over, og da koncernteamet har arbejdet med udrulningen igennem de sidste 4-5 år - land efter land - har der ligget en stor forståelsesmæssige opgave for vores freelancespecialister i at sætte sig ind i den eksisterende koncerntemplate og sørge for, at resultatet blev en anvendelig, flerstrenget løsning for vores systemudrulning i Danmark, Norge og Sverige.

Ekstra værditilførelse i løsningerne
- Jeg vægter både de menneskelige kvaliteter og samarbejdsevner rimelig højt. Kulturforskelle, selv indenfor Europa, er ikke en uvæsentlig størrelse. Der er store kulturforskelle. I Skandinavien har vi en tendens til at være meget direkte i vores kommunikation og problemformulering, og sådan er det f.eks. ikke med hollændere. Så man er nødt til at forstå og handle efter det muliges kunst. Som freelancekonsulent er det en meget vigtig egenskab at kunne begå sig politisk og være med til at sikre balancen i samarbejdet mellem koncernens IT-folk og den lokale afdeling - i det her tilfælde Wavin Danmark. Og jeg synes, at det freelanceteam, som har været med til at lave løsningerne til vores SAP-udrulning, har gjort det rigtig godt.

Tillid og ansvarlighed
- Der er forskel på konsulentbureauer. Når vi har brug for freelancespecialister handler det meget om tillid mellem os og konsulentbureauet. Vi ønsker som udgangspunkt, at de forstår at udvælge konsulentprofiler, der hurtigt kan sætte sig ind i vores forretning og proaktivt afdække udfordringerne og pege på de rigtige løsningsmuligheder.


- I hverdagen handler det først og fremmest om, at vores freelancekonsulenter formår at påtage sig ansvaret og gøre tingene færdige og forfølge løsningen, til den er i skabet. Det er klart, at vi har mange specielle finurligheder, og der er ikke noget, der virker, før man kan sætte to streger under.

- SAP-udrulningen i Danmark, Norge og Sverige har været en kæmpe udfordring. Det har været op ad bakke i processen at få skabt forståelse for, at elektronisk udveksling af data i vores marked er hjørnestenen i den måde, vi driver forretning på. Men det er lykkedes godt for Accuros konsulenter at skabe et resultat til alles tilfredshed.

Ovenstående tekster og billeder må på ingen måde og under nogen form gengives, kopieres eller distribueres uden opretshavers udtrykkelige skriftlige samtykke.  © Accuro ApS 2015

 

 

 


ACCURO ApS  -  H C ØRSTEDS VEJ 50C  -  1879 FREDERIKSBERG C  -  TELEFON  +45 40 97 20 64         LinkedIn Logo