Søren Kirch har gennem de sidste 9 år drevet sin egen konsulentvirksomhed Kirch Consult. Gennem de sidste 3-4 år har han sideløbende fået opgaver fra konsulentbureauer i hans netværk, senest fra Accuro.

Freelancekonsulenter af høj kvalitet og med bred erfaring
- Accuro stiller høje kompetence- og kvalitetskrav til deres freelancekonsulenter. De lægger vægt på at de konsulenter, som de anbefaler, deler Accuros grundlæggende holdninger, som bygger på omhu, tillid og respekt for værdiskabende løsninger for hver eneste opgave.
- Det er værdier, som jeg selv har, og som jeg fuldt ud kan tilslutte mig i mit eget arbejde. Når man er i en snæver niche, som vi freelancere er, er det livsvigtigt altid at gøre sit bedste.
- Det handler naturligvis også om opgavernes karakter, hvor interessant den er. Og jeg har det rigtig fint med at Accuro prøver at ramme mit ambitionsniveau, når vi sorterer i fællesskab.

Den personlige faktor i samarbejdet
- Når vi taler freelancebureau er det vigtigt for mig at arbejde sammen med mennesker, som jeg fungerer godt sammen med, og hvor der er en pipeline af opgaver.
- Selvom Accuro er meget professionelle og stiller høje kompetence- og kvalitetskrav til deres konsulenter, har de en meget personlig tilgang til samarbejde, hvormed de skiller sig ud fra andre bureauer. Hos Accuro får man den opmærksomhed, man som freelancer ofte har behov for at få. Det kan jeg godt lide.
- Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med Accuros størrelse, men det passer mig fint at alle kender hinanden og er på fornavn. Det giver ikke alene en værdifuld personlig og direkte dialog for begge parter, men det betyder også at en indplacering i en ny opgave kan ske mere effektivt og hurtigt.

- Jeg har et fint samarbejde med Accuro, som jeg forventer mig meget af. Som erfaren seniorkunslent har jeg flere specialistspor, som jeg kan arbejde med. Dertil er mit faglige kompas stærkt, så jeg slutter sjældent med kun at levere den opgave, som jeg umiddelbart er hyret ind til at løse.

 

 

 


ACCURO ApS  -  H C ØRSTEDS VEJ 50C  -  1879 FREDERIKSBERG C  -  TELEFON  +45 40 97 20 64         LinkedIn Logo